Parterapi
At være sammen i et par, er en ganske særlig diciplin der kan være svær at manøvrere i, samtidig med at man bevarer sin integritet.
Det er svært at leve lykkeligt uden skår i glæden. At få et sundt parløb gennem livet kræver ikke blot kærlighed og tolerance men også masser af hårdt arbejde og frem for alt, at man plejer sit forhold og sin egen ægthed.
Har man stiftet familie med et eller flere børn. Børn påvirkes af når mors og fars
parforhold er i mindste i ubalance - så et fornuftigt parløb er væsentligt for at hele familien er sund.
Parterapi er en hjælp til at blive bevidst om fastlåste mønstre og se nye mere hensigtsmæssige måder at være sammen på.
Parterapi kan også være en hjælp ved utryghed i forholdet, ved utroskab ved sygdom, død eller andre hændelser der gør det svært at få talt sammen.
Parterapi kan også være en afklaring i forbindelse med skilsmisse.
Eftersyn af parfoholdet
Lligesom man giver tænderne og bilen et eftersyn, kan par forholdet gro og tilføres ny næring ved et tjek ind imellem. Et eftersyn er forebyggende og udviklende fordi du får mere viden om dig selv og din partner.Din opmæksomhed ændres og dermed vil i vokse og udvikle jer i forholdet.
Knuder der trænger til at blive løst
Handle- og reaktionsmønstre der er uhensigtsmæssige gør skade i et hvert forhold, men kan vendes til at være respektfuld og helende.
Har I mistet, eller befinder jer midt i en livskrise, og det er svært at komme videre, kan parterapi være det rum der giver en ny mulighed for at tale om det der er svært og finde en konstruktiv vej.
Parterapi foregår ved samtaler hvor begge parter er til stede, og det er naturligt at konkrete problemer er i fokus. Terapien er en hjælp til, at lære hvordan man som par arbejder med hinanden om forholdet, og ikke i mod hinanden, i parfoldet.
Jeg møder paret som neutral tredjepart, med forventning til at i er instillet på et aktivt stykke arbejde og gerne vil en forandring. Min opmærksomhed på jeres relation bliver tydelig når jeg fortæller hvad jeg oplever der sker imellem jer, og min hjælp består i, at I med tydelighed kan få udtrykt jeres ægte budskab til hinanden. Efter de første to sessioner vil vi sammen vurdere om der er grundlag for et videre forløb med terapi.
En psykoterapeut kan
- Støtte dig i din personlige udvikling
- Være katalysator i din udviklingsproces
- Indgå i tæt sparring omkring livskriser
Psykoterapeuten menneske/professionel
- Har faglig uddannelse
- Har faglig viden og livserfaring
- Kan være i den nære og svære samtale
- Ser sammenhænge med andre øjne
- Sætter dig i centrum
- Stiller dig spørgsmål andre ikke gør
En psykoterapeut
- Har tavshedspligt
- Er underlagt etiske regelsæt
- Mestrer forskellige metoder
En psykoterapeut har en faglig indsigt der er nødvendig for din udvikling
Psykoterapeut er ikke en beskyttet titel, du bør derfor være kritisk i dit valg og søge følgende oplysninger hos en kommende terapeut:
- Psykoterapeutens uddannelse
- Terapeutiske retning(er) og arbejdsmetoder.
- Matcher terapeutens viden og erfaringer med dine behov.
Du kan læse mere om mine arbejdsområder.
- Psykoterapeut er ikke en beskyttet titel.
- En Psykoterapeut har grunduddannelse og erfaring, der kvalificerer til en psykoterapeutisk efteruddannelse.
- En Psykoterapeutisk uddannelse er af min 4 -års varighed. En kombination af teori og praktisk træning i terapeutisk samtale.
- Uddannelsesstedet er godkendt/evalueret.
- Psykoterapeuten har gennemgået egenterapi forløb.
- Psykoterapeuten har ofte et specialefelt.
- Psykoterapeuten modtager supervision hos faguddannede
psykoterapeuter/psykologer.
- Psykoterapeuter stiller ikke diagnose
- Psykoterapeuter udskriver ikke medicin.
- Psykoterapeuter har ikke overenskomst med sygesikringen.
