Tilgang
Min tilgang til terapi:
Oplevelses- og familie- orienteret psykoterapi,
eksistentiel psykologi og gestalt-psykologi og -terapi.
Vægten ligger på nærvær, anerkendende relationer og autencitet frem for teknikker og metoder.
Oplevelsesorienterede tilgang
-
er humanistisk og fænomenologisk ("jeg oplever"), og kendetegnes ved at være procesorienteret. Terapeutisk er på fokus lige- her-og-nu mere end på fortid/fremtid.
I centrum er
samspil og personlig dialog, og konflikt imellem integritet (personlige grænser) og at samarbejde. Symptomer ses som udtryk for usundt samspil (fx i familien er børn symptombærere).
Den eksistentielle tilgang har fokus på fire eksistentielle grundvilkår, som gælder for alle mennesker.
Disse fire grundvilkår er ensomheden, meningsløsheden, friheden (og hermed ansvaret for, at livet leves på en måde der ikke er meningsløs) og sidst men ikke mindst døden.
Der skelnes mellem human being og human doing.
Psykoterapeutiske retninger
- der danner basis for mit terapeutiske arbejde i praksis:
Psykodynamisk
er en eksistentielt orienteret psykodynamisk terapi, og psykoanalytisk orienteret.
Psykodynamisk terapi kan overordnet karakteriseres ved det mål, at hjælpe klienten til indsigt i, hvordan forstyrrelser og symptomer hænger sammen med ubevidste konflikter - ofte med rødder i barndomsoplevelser.
Metode er dialog, og relationen mellem terapeut og klient spiller en central rolle.
Klientens konflikter og tidligere relationelle forhold kan udspilles i interaktionen mellem klient og psykoterapeut , hvilket bl.a. kan danne baggrund for en egentlig indsigt i konflikt/forstyrrelse og ligeledes en bearbejdning.
Familie terapi (gruppe terapi i familieorienteret gestalterapeutisk optik) lægger først og fremmest vægt på samspillet mellem personer, i familien eller gruppen, og derved afdække kommunikation eller adfærdsmønstre, og hvordan dette spiller en central rolle for veligeholdelse - helbredelse af uhensigtmæssige samspilsmønstre.
Til forskel fra systemisk orienteret terapi, vil terapeuten i familieterapi, ud over at kunne bevare sin neutralitet (terapeuten er neutral i systemisk terapi), være en aktiv med- og modspiller i det familieterapeutiske rum, og dermed bringe ny viden ind i familien.
Humanistisk orienteret psykoterapi er en humanistisk, eksistentiel og oplevelsesorienteret psykoterapi der præges af gestaltpsykologien og klientorienteret terapi.
Målet er hjælpe klienten til at komme i kontakt med undertrykte følelser for at udforske disse følelser og deres betydning.
Der kan arbejdes med særlige emotionsfremmende øvelser, fx gestaltterapeutiske øvelser, og psykodrama, hvor der fra forskellige positioner kan føres dialoger med andre personer eller med forskellige sider ved personens selv. Metoder der har til hensigt at give god mening for klienten.
Kropsorienteret psykoterapi tager sit udgangspunkt i de psykoterapeutiske metoder, som anvender sammenhængen mellem psykologisk og kropsligt forhold.
Min arbejdsform har afsæt i den del af kropsorienteret metoder, der har en direkte fysisk påvirkning på klientens krop og/eller inddrager de kropslige forhold i den terapeutiske samtale.
I det kropslige arbejde er min rolle at være guide og observant, og bevare en vis neutralitet i den fysiske intervention. Min observation vil efterfølgende vægtse i refleksion under samtalen.
Kognitiv terapi fokuserer på at hjælpe klienten med at klarlægge, fastlægge, påvirke og korrigere urealistiske tankemønstre, og endeligt at foretage hensigtsmæssige adfærdsændringer. Ændringer der fx har betydning i forhold til angst, depression, men også generel adfærdskorrigering vha træning (tanke, handling).
- Mennesket er et jeg, der har frihed, ansvar og menneskeværdighed.
- Mennesket må aldrig betragtes som et middel.
- Mennesket er altid
et mål i sig selv, hvilket betyder, at det altid kan gøre krav på respekt for sin egen skyld.
- Det humanistiske menneskesyn forudsætter, at der findes
mennesker, som frit kan vælge på basis af egne etiske overvejelser,
og som også er parat til at tage ansvar for sine beslutninger. - Mennesket bærer på bevidste og skabende kræfter.
- Mennesket er et socialt væsen, som er afhængig af sit miljø og sine relationer til familie, slægt, venner og andre som omgiver det.
- Mennesket er mere og større end
sit biologiske og økonomiske værd. - Alle mennesker lige, underforstået at menneskets værd ikke er knyttet
til funktioner og egenskaber, men til eksistens. - Dette hindrer ikke, at den enkelte søger at udvikle egne evner og muligheder.
Diagnoser er et sprog mellem fagfolk, der inden for bestemte parametre beskriver en tilstand eller en sygdom ud fra angivne symptomer.
Diagnoser er retningsvisende for hvordan man kan gribe til behandling.
Det er altid årsagen BAG symtomet der skal behandles
og ikke symptomet i sig selv.
Behandles symptomet dæmpes det
Helbredelse finder sted når årsagen behandles.
I psykoterapi kan tidligere årsager ikke ændres på (fx omsorgssvigt) men ved bearbejdning, og erkendelse bliver der mulighed for forståelse og nye handlingsmuligheder.
Har du hovedpine eller ondt i ryggen snupper du lige en pille, og dæmper dit symptom. Altså du behandler på dit symptom.
Tages hovepinen alvorligt og findes frem til årsagen, for at handle på den viden, først da kan en virkelig behandling finde sted.
Hvis dit barn har en" vanskelig" adfærd f.eks. midt i køen til kassen i supermarkedet.
sørger du for at barnets adfærd ændres ved en handling.
Se på adfærden som et symptom, et signalflag !
Hvordan du handler på det signal er bestemmende for om du
skaber symptomet, forstærker symptomet -
vedligeholder symptomet eller heler symptomet
- altså, i denne forbindelse den adfærd dit barn udviser i køen!
Psykoterapi er en væsentlig i al anden behandling, fordi alt fysisk berører tanker og følelser ! se mere nedenfor under Holistsisk tilgang.
- Set med hoistiske briller...
- nøjes man ikke med at se på hovedpinen, smerter i armen, eller adfærden som en uafhængig del. For at kunne tale om en ansvarsfuld behandling, ses det hele menneske og samtlige forhold der har betydning for sundhed og balance.
Et problemet viser sig ofte
et helt andet sted end der
hvor symnptomet fremkommer.
Derfor vil fysiske symptomer også betragtes psykisk - og psykiske symptomer (inklusive adfærd mm) vil også betragtes ud fra en fysisk vinkel.
Det ene udelader ikke det andet, først når alt medtages i sammenhæng giver det mening i behandlings og helbredelse.
Det du gør ved dig selv, det miljø du færdes i, det du indtager - er din behandling af dig selv, og bestemmende for din sundhed og balance i livet.
